Encuentros

Encuentros er en i-bog, der handler om moderne migration og mødet mellem mennesker og mødet med en ny kultur. Det er en historie om at sige farvel til det trygge og kendte og flytte sig geografisk for at skabe rammerne for det liv, man ønsker sig. 

Encuentros består af 2 dele, der både kan læses som ét samlet tema med overskriften ‘La migración moderna’  eller som to selvstændige temaer. 

Encuentros består at tekst-, video- og billedmateriale, der er didaktiseret, så det er velegnet til differentieret undervisning. Vi anbefaler, at det bruges fra slutningen af 2.g og tilsvarende niveauer. 

Bogen har et didaktisk fokus på: 

  • strategier til at læse og forstå autentisk spansk
  • strategier til at styrke elevernes mundtlige kompetencer 
  • træne eleverne i at bearbejde og præsentere tekstmateriale på spansk

I bogen findes også 3 træningsrum til hhv. tekstpræsentation, billedsamtale og samtalestrategier. Træningsrummene kan anvendes i den daglige undervisning og klæder samtidig eleverne på til den mundtlige eksamen i spansk.

Temaet handler om unge, der rejser ud for at arbejde i et andet land.

Diego (29) er fra Argentina. Han rejser med udvekslingsprogrammet Working Holiday og arbejder blandt andet som bud i Aarhus.  

Rasmus (29) har forladt Danmark og et velbetalt job for at lave frivilligt arbejde i Argentina og dyrke sin store passion tango. 

Begge fortæller i video og tekst om deres oplevelser med at rejse ud og opleve en ny kultur.

Temaet handler om voksne, der vælger at skabe en familie i et andet land. 

Teresa (36) er fra Madrid, men bor med sin danske mand og to børn i København. 

Sarah (39) er dansker, men har valgt at flytte sin familie til Málaga med håbet om en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.  

Begge kvinder blogger i tekst og video om deres erfaringer med at være familie i et andet land.

    Ønsker du at bestille en 14 dages gratis prøvelicens, eller har du andre spørgsmål til vores spanskbog, så kan vi kontaktes på e-mail: mitdigitalegym@gmail.com

    Du kan bestille elevlicenser til vores i-bog ved at udfylde nedenstående formular. Når vi har modtaget din bestilling, sender vi et velkomstbrev med alle relevante informationer.

    Klassepris: kr. 38,- ekskl. moms pr. elev. Licensen gælder frem til eleven afslutter spansk.


    Enkelteksemplar: kr. 150,- pr år.